back to homepage
 

This page is only in Danish at the present time - English version coming soon!

              TESTIMONIALS / ANBEFALINGER

 For at vores kommende hvalpekøbere kan danne et indtryk af hvordan processen er i forbindelse med at købe hvalp hos os, har vi valgt at publicere et par anbefalinger
fra vores tidligere hvalpekøbere. 

Fra Lene og Stig - Alfie's familie (Dolce Bianca's Presley) d. 27. juli 2011
Farum d. 27/7 2011 
D. 6. April 2011 blev vores lille Kooiker ”Alfie” født, og fra dag ét lagde Jennifer et kæmpe arbejde i at sikre, at han og resten af kuldet fik de bedste forudsætninger for at udvikle
sig til sunde og velsocialiserede hvalpe. 24 timer i døgnet passede Jennifer på hvalpene, med stor omhyggelighed men også med lidenskab og kærlighed. Hun sikrede, at hvalpene
fik masser af positiv menneskelig kontakt, og at hver enkelt hvalp blev motiveret og fik daglige øvelser og udfordringer. 

Vi fik mulighed for at følge hvalpene, dels gennem besøg hos Jennifer og Bjarne (som åbent og imødekommende tog imod os, hver gang vi kom på besøg) og dels gennem de løbende
opdaterede billeder, tekster og videoer, som Jennifer lagde ud på hjemmesiden. Hjemmesiden spillede faktisk en stor rolle for os, fordi det herigennem var muligt at følge hvalpenes
udvikling, uge for uge og samtidig gav os en fornemmelse af at komme til at lære dem bedre at kende.

 

Jennifer gjorde sig meget umage med at finde en hvalp til hver enkelt køber, der kunne matche temperamentsmæssigt – og vi oplever i dag, at det match var helt rigtig set, idet vores
”Alfie” på alle måder passer rigtig godt til vores familie. Vi havde i første omgang tænkt os en tæve, men gennem nogle gode snakke med Jennifer bestemte vi os for en hanhund, og
vi har ikke et sekund fortrudt det valg.

 

Da vi efter otte uger hentede Alfie, fik vi ikke blot en utrolig glad, harmonisk og tillidsfuld hvalp, men også en udførlig oversigt over, hvilke stimuli, han allerede var blevet vænnet til.
Han havde været ude at gå tur, han havde kørt i bil, været ude i tordenvejr, været på besøg på et plejehjem, leget med børn og andre hunde m.m.m. De første otte uger af hvalpenes
liv havde Jennifer således udnyttet optimalt hvilket betyder, at vi i dag har en hund, som vi kan have med alle steder uden problemer
J.

 

Vi kan derfor på det varmeste anbefale kennel Dolcebianca. 
Mange hilsner fra Stig Wanding Andersen og Lene Dahl

 


Fra Jakob Rasmussen - Bluey's familie (Dolce Bianca's Kylie) 26. juli 2011
Svært at tænke sig, at en hund kan få en bedre start på livet. Masser af kærlighed,omsorg og socialisering ned til mindste detalje. Selv for nye hundeejere, som mine
døtre og jeg, er det helt tydeligt at mærke, at den hund vi har købt, har fået den bedst tænkelige opvækst. Det har derfor været let at tage over.
Tak til Jennifer og co. der fra starten af tog os ved hånden og med overblik, indblik og saglighed
fandt den bedste Bluey til os :-)
De varmeste anbefalinger til kommende Kooiker-ejere fra Jakob
Jakob Bonde Rasmussen

Fra Familien Wander – Maggie’s  familie.   (Dolce Bianca’s Britney)  14. juni 2011
”Vi havde været på besøg hos mange kenneler, da vi ikke havde besluttet hvilke race hund vi skulle have. Vores sidste kennel inden beslutningen skulle træffes var hos Jennifer, Dolcebianca.
Da vi kom ud til Jennifer og mærkede den ro og den dejlige atmosfære hun havde med sine 2 hunde, var vi ikke i tvivl. Skulle vi have en kooiker skulle det være fra Jennifer.
Vi besluttede at det skulle være en kooiker og holdt kontakt med Jennifer, som jo ikke kunne love os at der var en hvalp til os, da ingen jo vidste hvor mange hvalpe der kom.
Selvom det var lidt nervepirrende ikke at vide om der var en hvalp til os, har vi gennem hele forløbet følt os trygge og forstået. Jennifer melder klart ud, så der ingen tvivl er i hele forløbet.
Det gjorde at vi præcis vidste hvor vi stod, dejligt at have den snak og gensidig forståelse.
I juni 2011, fik vi vores kooiker hvalp. Den dejligste lille tæve. Hun har fra dag 1, været utrolig afslappet og rolig. Hun sover om natten og er bare tryg og rolig. Man kan virkelig mærke at der
er gjort meget for dette kuld, og at Jennifer avler hvalpe fordi hun har en enorm interesse og kærlighed for racen. Vi kan varmt anbefale en hvalp fra Dolcebianca/Jennifer.
Med venlig hilsen den tilfredse og glade familien Wander.”

Fra Ulla og Palle – Timo’s familie.  (Dolce Bianca’s Lennon)  15 juni 2011
”Kære Jennifer
Jeg sætter stor pris på det kæmpe arbejde, du har gjort for Timo og hans søskende. Jeg kunne ikke få en mere glad og harmonisk lille hvalp end Timo. Han kendte sit navn fra starten
og han er nem at træne med godbider. Han kender betydningen af NEJ, når han bider i noget, han ikke må. Jeg vil varmt anbefale dig til kommende hundeejere, for jeg ved, at de ikke
får en hund, de ikke kan magte. Du har gjort meget ud af at matche os ud fra dine omhyggelige iagttagelser.
Stort TAK fra Timo, Palle og Ulla.”

Fra  Maria Anette Moeller ZigZag’s familie (Dolce Bianca’s Jackson) 30. juni 2011
”Vi har været rigtig glade for at kunne købe hvalp hos jer og har følt os velkomne hver gang vi har været forbi. Vi har været meget trygge ved,at vi mødte hinanden inden hvalpene blev født,
både så I kunne se os an, men også den anden vej rundt. Den første gang vi var på besøg, var vi enige om at det virkede som, det var et par gode hunde I havde og vi var ikke i tvivl om at vi
gerne ville have en hvalp fra jer.
I var gode til at huske de forskellige ting vi havde snakket om, også da I skulle overbringe os den glade nyhed at nu var hvalpene kommet. Ungerne vidste jo ikke
noget, så det var godt du insisterede på at Axel skulle slå medhøret fra.

I de første tre uger, og også undervejs, har det været en stor oplevelse at følge med via jeres hjemmeside, både med billed og youtube opdateringer. I har været gode til at vejlede vores børn i
hvordan de skulle forholde sig til hundene, og også været parat til at svare på de spørgsmål vi måtte have. I har lagt mange kræfter i at socialisere og være sammen med hundene og det tror vi
har været med til at Zigzag har taget så let imod nye mennesker og steder, som han har. Stor tak for det. Da vi skulle hente vores hvalp, var det en god oplevelse, selvom det var tydeligt at det
var svært for dig at sige farvel, men det viser jo med al tydelighed hvor engageret I har været overfor hvalpene.

Et savn er der dog, et års forbrug af plastikbolde;-) de har ikke så lang levetid her på matriklen..Vi håber at du finder en egnet hanhund, så andre kan få glæde af jeres gode hunde og hvalpe.
Mange kærlige hilsner og bjæf
Zigzag og familie”