back to homepage

This page is only in Danish at the present time - English version coming soon!

6 juli 2011.
Vores "Super Stars" er 3 måneder gammel idag, og det er nu 4 uger siden de flyttet hjemmefra.  Vi bliver løbende opdateret om hvordan ALLE 8 trives, og det er så dejligt at få disse mails og billeder fra vores
meget engageret og søde hvalpekøbere.  Alle 8 trives super godt, og jeg fik den ide' at det kunne være sjovt at dele nogle af billederne mm med dem som kigge på hjemmesiden, og samtidigt give vore "super star" familier
den mulighed at følge lidt med om hvordan deres hvalps kuldsøskende har det. 

For tiden ser vi Zigzag, Maggie, Bluey og Alfie hver lørdag på træningspladsen i Ballerup hvor jeg træner Rally med Dovita og Bianca ,og hvalpene er med på et hvalpemotivations hold. 

HVALP NO.1.  DOLCE BIANCA'S LENNON
KALDENAVN:   TIMO
TIMO ER FLYTTET TIL ASSENS PÅ FYN HVOR HAN BOR SAMMEN MED ULLA OG PALLE

               

ULLA SKRIVER D. 15.6.11  :Nu er jeg endelig klar til at sende jer lidt nyt fra Timo.
Det går rigtigt godt. Han spiser, leger, luftes og sover på skift dagen igennem. Vi har købt et bur til ham til om natten, så han kan sige til, hvis han skal ud og tisse
Det går fint med det. Vi sover nu efterhånden alle tre til kl. 5.00 om morgenen. Så kommer Timo ud og så er vi klar til at begynde dagen.
Han er rigtigt god til at møde andre mennesker og hunde. Han vil gerne snakke. Han har ikke en eneste gang vist tegn på at være bange. Ikke en gang for de store svaner henne ved dammen.
Du har givet ham en super god start, Jennifer!
Timo er blevet rigtigt god til at gå i snor og han kender lyden, når vi tager snoren frem. Så kommer han springende. På de længere ture sætter han sig ned, når han vil bæres
Det fungerer perfekt. Jeg er nu ved at lære ham at være alene hjemme. Han har en kasse og sine legesager + en trøje og et par gamle sko af mine. Så lægger jeg godbider i små vaskebolde,
så han kan arbejde lidt for det. Jeg står på lur og lytter og kan høre, at han piver en gang i mellem, men han sover meget af formiddagen.Det er nu meget svært ikke at gå ned til ham, for jeg vil jo
helst være sammen med ham hele tiden.
Palle får en pragtfuld velkomst, når han kommer hjem om eftermiddagen. Skønt at se.

Juli 2011.  Timo og Zigzag fandt hinanden udenfor bageren i   2 meget glæde "drenge"

August 2011. Så er der endeligt nyt fra Timo igen. Vi havde en dejlig ferie i båden. Vi var heldige med vejret og havde næsten 14 dage uden regn.Timo er blevet en rigtig dygtig skibshund.
Han var så nem at have med. Slet ikke bange for at sejle. Selfølgelig lidt skeptisk, når han skulle bæres til og fra borde. Men det vænnede han sig til. Vi har det godt i Assens alle tre. 
Vi var så heldige at møde ZigZag og hans familie på deres ferie her på Fyn. Det var så sjovt at se hundende sammen. I får nogle billeder herfra. Ha` det godt alle 4. 
De bedste hilsner fra Timo, Palle og Ulla
                

HVALP NO.2.  DOLCE BIANCA'S JACKSON
KALDENAVN: ZIGZAG
ZIGZAG BOR I ØLSTYKKE IKKE LANGT FRA OS, SAMMEN MED AXEL OG MARIA OG DERES TO DEJLIGE DRENGE MORTEN OG MATHIAS

  3 måneder gammel

MARIA SKRIVER D.9.6.11. Her er en lille status på hvordan det går med Zigzag.
Han hygger sig meget med drengene og bliver meget glad, hver gang han ser dem. Han kommer til at strinte af bare glæde.
Han nyder vores store have, hvor der er mange forskellige nye ting der skal opleves.Han kan engang imellem pive, når han ikke lige ved hvor vi alle sammen er.
Ture er det ikke blevet til så mange af endnu, han vil ikke gå længere rundt en vores hæk førend han piver. Her til aften har vi så alle været ud og det gik rigtig fint, så han er lidt træt nu.
Om natten sover han fint, men har lige brug for at komme ud en enkelt gang for at tisse.Maden går det også godt med.
Han har hilst på flere af naboerne, vores forældre og et par nye hunde, helt uden problemer. Han virker på ingen måde reserveret overfor nye personer/dyr.
Tordenvejr og kraftig regn har ikke påvirket ham, heller ikke selvom han var ude, da et lyn slog ned i nærheden.
Så man må vel sige at det går rigtig godt for ham her hos os, vi er ihverttilfælde godt tilfreds.
Vi glæder os til vi ses på lørdag.

D.30.6.2011.  Zigzag trives og følger især mig rundt i hele huset og vi øver at gå i postkassen og ud til skraldespanden uden snor. Det klarer han rigtig fint.
Ellers vokser han og bliver stor og fræk, men der kan man vel forvente. Ha n er stort set blevet renlig og sover fint hele natten. Han har også jagtet sin første andefugl i
haven hos mine forældre. Vi er begyndt at gå små ture i nabolaget og hilser på områdets andre hunde, store som små. Især en af naboernes store mastifblanding, Tilde,
er i høj kurs.

Juli 2011. Timo og Zigzag fandt hinanden udenfor bageren i Assens !   2 meget glæde "drenge"

HVALP NO.3. DOLCE BIANCA'S CELINE
KALDENAVN: ZENNA
ZENNA BOR OGSÅ PÅ FYN,  I LANGESKOV,  HOS INGER OG ERIK .
06 juni 2011 
Jeg er lige kommet hjem til min nye familie i Langeskov på Fyn.

       Den første dag skal jeg bare vænne mig til mit nye hjem og den dejlige have.Men snart kommer der ”legekammerater” på besøg.
Børnebørnene Lajka (3 år), Marko (6 år) og Silas (9 år) bor ganske tæt herpå og de kan næsten ikke vente med at lege med mig.

            Jeg bliver nusset og pusset og leget med….. pyh…. Det er DEJLIGT,
men jeg er TRÆT når de går hjem. Men jeg glæder mig alligevel allerede til næste gang de kommer på besøg.

Jeg sover flot om natten og er rigtig dygtig til at sige til når jeg har ”vovse-ærinde”. Så jeg får meget ros. Der er hele tiden nye ting at forholde sig til, men også det klarer jeg i bedste stil. Bl.a.
var jeg på besøg i Lajkas børnehave, hvor alle børnene sad ”roligt” i en rundkreds, mens jeg hilste på. Jeg har også fået flere hunde-venner, som jeg jævnligt leger med. Stort set dagligt er jeg
med rundt og henter børnebørn. Jeg har også været på tur til Ebeltoft, hvor jeg har mødt flere søde børnebørn : Liam (2 år) og Matti (8 mdr.). Jeg er bare SÅ god til børn !! (men ih, hvor bliver jeg træt)
     
juli 2011
Jeg er nu fuldstændig hjemmevant og stortrives. Den første uge i juli var jeg på min første ferie uden ”min familie”. Jeg skulle passes hos Karen og hendes finske lapphund Pippi,
som jeg hurtigt er blevet bedste venner med. Også her roser de mig til skyerne. De siger at jeg er lige som man kunne ønske det: tilpas nysgerrig, super kærlig, rolig, børneglad
(også for Karens børnebørn) og opfører mig i det hele taget eksemplarisk… men tænk også på hvad jeg havde med i ”ryksækken” fra Farum. Mage til super ”barndom” hos Jennifer
og Bjarne samt min ”vovse-familie” skal man lede længe efter !!!
Jeg er nu begyndt til hvalpetræning i Nyborg og selv der får jeg ros, selvom jeg jo ikke har lært alle tricks endnu.
Jeg vænner mig stille og roligt til at være alene hjemme i kortere perioder.Det går rigtig fint. Men hvis min mor (Inger) har længere ærinder skynder jeg mig over til Lajka/Marko
og Silas som altid er klar til at passe mig.
        
Et kærligt VOV fra Zenna

August 2011.   

Jeg nyder fortsat sommeren med alle mine legekammerater – både firbenede og tobenede. Der er børn i alle aldre omkring mig, og jeg trives med dem alle.

Jeg går til hundetræning nu med både store og små hunde, og klarer det fint
        

HVALP NO.4 DOLCE BIANCA'S KYLIE
KALDENAVN: BLUEY
BLUEY BOR I VALBY MED JAKOB OG HANS TO SØDE PIGER.

    

JAKOB SKRIVER D. 10.6.11 
Hej Jennifer
Det går bedre med gåturene nu. Den vil dog ikke langt hjemmefra før den lægger sig ned i protest :-) men vi går lidt længere dag for dag. Den er tryg overfor trafik, andre hunde,
elsker børn (som ikke råber). Så du har gjort det godt ift socialiseringen. Nu er vi i Jylland og den sov hele vejen i bilen. Vi er simpelthen så glade for den.
Glæder os til at komme til hvalpemotivation. 

Nye billeder 26.07.2011 - Bluey har det super godt hos sin familie i Valby!
             

 HVALP NO.5 DOLCE BIANCA'S DYLAN
KALDENAVN: DYLAN
DYLAN BOR MED SOLVEJG OG HANS I TAASTRUP - HER I SOMMER PERIODEN BOR DE PÅ EN CAMPING PLADS I NÆRHEDEN AF FREDERIKSSUND.

           

SOLVEJG  SENDT EN SMS D. 8.6.11
Hej, her er en lille hilsen fra Dylan.  Vi har det godt. Har været på restaurant i Frederikssund, det gik rigtig godt.  Han føler sig hjemme
OG D. 23.6.11.
Hej,  og godmorgen fra Dylan. Vi har det godt, er blevet renlig. Han er meget lærenem og har et godt temperament. Er hele campingpladsens kæledække både for store og små. Vi træner sit og dæk
og søge.  

August 2011.     Dylan er meget træt efter en tur i havet!    
September 2011. Dylan har været på besøg hos os i et par dage. Det var den første gang vi har set ham siden han flyttede hjemmefra i begyndelsen af juni, men han har ikke glemt sin mor og tanta og heller ikke Bjarne og mig.  Dylan hyggede sig med Bianca og Dovita, han er den dejligste dreng, og er super fræk super kærlig og super lækker!

 Dylan(foran)   Dylan og Dovita

 

HVALP NO.6   DOLCE BIANCA'S MADONNA
KALDENAVN: VERA
VERA ER FLYTTET TIL ÅRHUS HVOR HUN BOR MED TINE OG JENS OG DERES TO BØRN SARA OG KASPER.

        

TINE SKRIVER D. 6.6.11
Her en hilsen fra Vera og familien. Vera har det godt, og har fået en rigtig god start her hos os, og det lader til, at hun trives med de nye omgivelser.
Vejret har jo været helt forrygende, så hun har rigtig været på opdagelse i haven,både på græsplanen og i alle bedene. 
Hun har også leget med vandslangen, og vi har været en tur i skoven og på stranden, hvor hun var ude og dyppe poterne i havet. Hun kan godt være lidt afventende i
forhold til nye ting, men hun er heldigvis tilpas nysgerrig, så hun kaster sig ud i det.
Børnene og Vera har også allerede fået en godt bånd, og der bliver leget rigtig meget. Kasper slipper hende helst ikke af syne. 
Også om natten har hun været dygtig. Hun har faktisk kun tisset på gulvet den første nat. Siden har hun pevet, når hun skulle ud, og i nat sov hun helt i gennem
uden at vække os en eneste gang. Hold da op, det går godt. Hun sover helst under vores seng, men i nat faldt hun i søvn i noget vasketøj på gulvet :-).

OG D.25.6.11
Vera har fundet sig godt tilpas i familien, og vi er alle meget glade for hende.
Hun bider rigtig meget i alting - også i os - så det prøver vi at øve med hende. Telefonledningen har hun også fået tygget over.......:-)
Vi kan mærke på hende, at hun nyder, når vi alle er hjemme og hygge om hende, men hun er egentlig også god til at være alene hjemme nogle timer, hvor hun tit bare sover.
Hun elsker at lege i haven, og hun nyder,når hun møder andre hunde på turene rundt i kvarteret.
D.12.7.2011
Det er blevet meget bedre med Vera´s bideri. Indimellem kan hun godt geare lidt op, og synes, at det er sjovt at bide lidt i os. Men hun ved godt, at det er forkert.
Hun er også blevet mere rolig, selvom hun elsker at lege og "gang-i-den". Hun er ikke rigtig bange for noget, heller ikke de store hunde. Hun vil meget gerne hilse på dem, og det lader
også til, at hun er helt med på hundesproget med, at hun er hvalpen (trods alt). Hun har fået en god hundeven, der hedder Viggo. De 2 får godt nok brændt noget krudt af, når de leger sammen.I forgårs var Vera ude og sejle i sejlbåd for første gang. Det tog hun helt roligt og lagde sig bare til at sove. Selv at få redningsvest på rørte hende slet ikke.
Og i går var hun ude og bade ved stranden. Hun skulle lige se det lidt an, men da børnene gik ud, var det for spændende, så hun gik med.
Mange hilsner Vera & familien :-)
D.5.10.2011
Hej Jennifer
Jeg sender jer lige lidt billeder her fra i sommers af Vera.
Vi har været i sommerhus i Nordjylland, og Vera elskede det. Hun drønede rundt i klitterne og på stranden, og fik virkelig brugt noget krudt af, så hun var træt om aftenen :-).

Vi var også en uge på Tunø i sejlbåd, og det nød hun også. Hun var helt tryg ved at være på båden og også bevæge sig rundt på den. Der var optimistlejr på Tunø den uge, så også en masse børn og voksne, som hun fik hilst på.

 

Hun er stadig meget glad for andre hunde - både store og små - så hun nyder at komme til hundetræning og mødes med vennerne :-). Faktisk er nogen af hendes bedste legekammerater en Golden retriever, en labrador og en beagle.Vera har jo masser af energi, så hun løber med dem og springer hen over dem.

Det er virkelig en fornøjelse af se, hvor godt de bare finder ud af det på trods af størrelser.

 

Herhjemme går det også godt. Hun vil rigtig gerne lege med børnene, og er også glad for gæster.

Hun kan være lidt forbeholden overfor især voksne mænd, som hun ikke har hilst på før, men hun tør som regel hurtigt op. 

Så alt vel her fra Højbjerg :-) 

Mange hilsner Tine & familien

           Vera 6 måneder gl.

HVALP NO.7 DOLCE BIANCA'S PRESLEY
KALDENAVN: ALFIE
ALFIE BOR HER I FARUM HOS LENE OG STIG OG DERES TO STORE DRENGE.  ALFIE ER OFTE MED LENE PÅ HENDES ARBEJDE.

 LENE SKREV D.4.6.11
Det første døgn er bare gået rigtig rigtig godt og han er bare så pragtfuld - super glad, nysgerrig og kæk. Har været rundt og undersøge både inde og ude og postbuddet
har han også helt udramatisk hilst på. Han sov igennem hele natten - vi sov sammen på gulvet og det var bare super hyggeligt. Der er ind imellem kommet nogle små piv
- når han har savnet sin Jennifer og resten af sin flok, men så har vi afledt med legetøj, og så er humøret igen kommet helt i top. Lige nu ligger han her ved siden
af og tager sig en velfortjent lur efter en travl :-) formiddag.
OG D. 22.6.11
Og vores Alfie  stortrives. På mit arbejde har han jo en lille kammerat, og de er stadig i gang med at finde ud af, hvem der bestemmer, så det har de
tilsyneladende stor morskab ud af. De kan nu sagtens glemme det og gå sammen om f.eks. at trævle en måtte op :-). Vi har fået set på tog, heste, katte,
vejarbejdsmaskiner og jeg ved ikke hvad, og han tager det meste med knusende ro. I går mødte vi nogle høns, og de var godt nok pænt mærkelige,
syntes han, men de blev alligevel accepteret.Han er begyndt at reagere, når han hører, der kommer nogen,så en lille vagthund er han også ved at blive.
Og heldigvis bliver alle mødt med logrende hale og stor begejstring :-)

        
OG D.1.8.2011
Med Alfie går det stadig bare super godt. Vi var på tur med ham til Dyrehaven i går. Det blev alletiders tur, hvor vi både fik gået en rigtig god lang tur i
skoven, hilst på hestevogne og ryttere og endelig gik en tur gennem Bakken, hvor der var rigtig mange mennesker - men Alfie tog det hele med knusende ro (og en
masse godbidder :-)). Han er altså bare den kæreste og dygtigste lille hund :-)
Mange hilsner Lene

HVALP NO.8 DOLCE BIANCA'S BRITNEY
KALDENAVN: MAGGIE
MAGGIE BOR I SØBORG HOS SUSANNE OG ALLAN OG DERES STORE DRENG DANIEL OG LILLE SØSTER MARIA.
           

SUSANNE SKREV D.6.6.11
En Stor hilsen fra Maggie :)Det er en ren fornøjelse at have Maggie i huset, hun er bare så nem og sød.Hun sover i sin kurv ved siden af mig om natten, vi hygger om morgenen og alt går stille og roligt.
Hun er utrolig tillidsfuld og vi er utrolig overrasket over at hun tager det hele så nemt……. Hun har faktisk kun tisset på gulvet en enkelt gang, men vi er selvfølgelig også meget ude i haven.
Hun er blevet rigtig god til at gå i snor og i dag slap vi hende på et stort grønt areal…….. det var super fedt, synes hun. Hun løb af sted og smed sig i det høje græs, hun er også begyndt at komme
når vi kalder……. Altså sådan nogen lunde :) hun løber ikke så langt.Vi tager det hele stille og roligt og hver gang vi prøver noget nyt klare hun det rigtig flot. Hun var med ovre og
hente Maria og Daniel fra skole i dag, der var mange børn der ville hilse, men det synes hun var ok.
Vi mødte en lille Chiwawa, som hun legede med, dejligt at møde sådan en lille hund hun kunne lege med…….Hun var bare så sød!!
At hun klare det hele så flot er jeres arbejde, det er super dejligt at få sådan en vel afbalanceret hund.
OG D.20.6.11
En hilsen fra os alle 5.
Maggie har det godt, hun bliver mere og mere fræk for hver dag der går....... ej - pjat, hun er simpelthen eksemplarisk.
Altså bortset fra, at hun har spist/gnavet i vores roser og hiver alle
blomsterne af samtlige planter i haven.......
Heldigvis tager hun også mælkebøtterne ;)
Hun vil gerne gå ture nu, det ville hun jo ikke i starten...... undtagen om morgenen, der gider hun ikke ;) Hun er alene fra kl. 8 til kl. 12 hvor Daniel kommer fra skole og det går bare super fint.
Vi har flere gange optaget hende på Video for at se hvad hun laver og om hun er ked af det.
Hun sover det meste af tiden og nogle dage leger hun også med et par af hendes legeting.
Det er simpelthen så dejligt at hun klarer det så fint.
Vi har været ovre ved Radiomarken (ved Nybrovej) med hende, hvor hun har leget med forskellige hunde...... også de store ;)
Hun er lidt forsigtig til at starte med, men hurtigt er det hende der springer rundt og VIL lege.

 OG DEN 31.07.2011

 
Vi er lige kommet hjem efter 5 skønne dage i telt på Vejlby Fed camping i Middelfart.. Maggie nød camping-livet og vores gå ture nede ved stranden,
vores telt lå kun 100 meter fra den dejligste sandstrand. De første dage skulle hun lige se vandet an, men de sidste dage blev hun modig og gik
ud så maven blev våd :). 
Maggie har simpelthen været fantastisk at have med, vi var ude og cykle på vandcykel og det tog hun bare som om hun havde prøvet det 1000 gange.
Hun hilste på rigtig mange hunde og der var selvfølgelig rigtig mange der var henne og beundre hende.
Vi mødte et par, som lige havde måttet sige farvel til deres Kooiker…… den blev 17 år. De var total vild med hende og var ovre og sige
Hej til hende hver dag….. flere gange.Vi er total vilde med den måde hun er på, og vi nyder egentlig at hun ikke styrter over til fremmede sådan lige
med det samme. 
Hun har tabt 2 fortænder en 1 tand i under munden……. Vi målte hende i dag til Ca 36,5 cm over skulderne og vejede hende til 6,8 kg
Mange Logrende haler
Fra Familien Wander